Fredag den 9. januar 2009
Os alle fire i KoldingEfter 51½ uges venten kom dagen endelig. Det var på tide at komme på ski, igen igen. I år går turen til Østrig og Obertauern. Det er total nyt område for Teamhub, så mon ikke at vi får nogle fede timer på ski? Klokken 10.30 blev dagens vigtigste aftale afhentet, nemlig vores forplejning - 4 x 12 stykker smørrebrød, direkte leveret af Kisser. Det er stadigvæk en sand fornøjelse at se folks udtryk når de kigger ind i kupeen, de står jo der med åbne mund imens øjnene er ved at hoppe ud af hovedet på dem - ganske god underholdning. Vi havde lidt problemer med at finde vogn 501 da toget endelig kom til Kolding - problemet var dog bare at vogn 501 først kom på i Padborg. Da vi var kommet til Padborg kunne vi endelig få alt vores bagage og andet skrammel på plads. De sidste tre gang hvor vi har været med tog til Frankrig har der aldrig været problemer med strømmen. Desværre opstod problemet i år, der kunne maksimalt trækkes 300 V fra en stikkontakt, så det blev ikke til så mange film, men "kun" god musik og en masse kortspil. Midt i maden blev vi dog forstyrret af en eller anden stiv svensker - tja svensker, han kom vel fra København, men det går ud på et. Han var meget utilfreds med at vi havde trukket en forlængerledning ude fra gangen ind i vores kupe - efter nogle ord som vi ikke kunne forstå sluttede han sin lille svale om dit og dat med at kalde Kim & Mads - Kristoffer for bøsserøve. Ja, bøsser er vi dog ikke, men hvis man ikke vidste bedre kunne man da godt tro det - vi var matchende i samme pink polo'er og samme farve havde Mads' boxere ligeså. Teamhub har fået en ny ynglingsfarve :) Lige inden sengetid blev vi igen forstyrret af Daniel fra Herning - han havde også bemærket vores nye teamfarve, hvilket naturligvis skulle forklares og uddybes. Da klokken endelig blev 23.30 kunne vi gå til ro.
 
Lørdag den 10. januar 2009
Middag på Hoch AlmKlokken 06.45 blev vi vækket af en eller anden venlig mand, som havde morgenmad med til os. En god måde at starte en glimrende skidag på. 75 minutter senere kom vi til vores endestation. På perronen blev vi modtaget af en eller anden guide fra Højmark, som sikrede at vi kom over i den rette taxi. Køreturen op til Obertauern gik næsten smertefrit - ca. 2 kilometer før målet måtte vi en kort tur i pit, da Lonni desværre var blevet lidt køresyg. Det kunne dog klares med lidt cola - så var hun frisk igen. Klokken 09.10 var målet nået og vi kunne gøre klar til at komme ud og give den gas på pisterne. Dagens første udfordring bestod ikke i at komme i tøjet, men nok nærmere at komme fra lejligheden ned til liften. Østrigerne har ikke hørt om begreberne "salt" og "effektiv snerydning". Det var lidt en overlevelseskamp at komme ned, men ned kom vi. Imens at Lonni & Anne-Mette varmede op kunne Kim & Mads - Kristoffer lige nå en hurtig tur rundt i området. Sneen var perfekt, solen skinnede og der var ikke ret mange mennesker på bjerget - det tegner til at blive en god uge. Vi kørte det meste af dagen hver for sig, men mødtes dog til frokost oppe på bjerget. Allerede her kunne vi mærke en tydelig forskel fra Frankrig - der er bare gang i bjerget hele tiden med glade mennesker, høj og god musik samt billige øl ej at forglemme. Efter den første dag på ski kunne vi pænt trætte deltage i det obligatoriske informationsmøde. Der var dårlige nyheder - der er intet trådløst netværk i nærheden... Efter mødet var det på tide at komme ud og handle lidt ind, vi skulle dog lige gå ca. 1½ km inden at vi nåede supermarkedet. Vi kom 17.55 - de lukkede så kl. 18.00. Aftensmaden blev hurtigt klaret med en omgang pizza. Lige nu overvejer vi om vi skal gå i seng eller om vi skal se en film - resultatet bliver nok at vi alle falder i søvn på et eller andet tidspunkt.
 
Søndag den 11. januar 2009
På vej ned til Hoch AlmEfter en god nats søvn var vi klar igen til at gi' den gas. Vi startede dog dagen med at komme lidt for sent op, hvilket resulterede i at Lonni kom ca. 30 min for sent til skiskole... skide god start men det tager altså ret lang tid at gå i skistøvler :-). Imens Lonni var på skiskole tog de andre tre på pistevisning med vores guide og de andre skirejsende fra Højmark. Ifølge Kim og Mads var det kommunalt kedeligt, men de er jo også nogle skibumser der helst befinder sig på en sort pukkelpist eller offpiste :-) Anne-Mette havde dog en god tur. Til frokost mødtes vi alle og fik en god omgang mad og traditionen tro måtte Kim og Mads absolut have lidt souvenirs med hjem i form af 2 store weissbeerglas. Derefter var det af sted på pisterne igen... Efter et par gode timer på skiskolen og et godt styrt, der nedlagde en af de andre begyndere var Lonni ved at være god i ploven. Vi kunne lige nå et par ture i samlet flok og planen var at vi skulle holde os på de blå pister (for Lonnis skyld) men et ordentlig styrt med ski og staver godt spredt resulterede i at vi endte på den røde piste, da Lonni i stedet for at krydse en rød piste valgte at kure et langt stykke ned af den røde og så var der ingen vej tilbage. Vi kom dog også helskindet ned af pisten, selvom Mads var tæt på at blive fældet af Lonni efter endnu et styrt. Efter en lang og hård dag på ski forbarmede gutterne sig og sørgede for at handle ind og vi fik en god omgang mad og et dejligt varmt karbad. Så var vi ellers klar til en film og afslapning på sofaen, men sådan skulle det ikke gå. Vi endte med at drikke med de andre skibumser og vores guide Anders, som havde fødselsdag. Vi måtte dog sande at de var nogle sjove og ret besynderlige mennesker fra Sjælland, specielt Morten - en blanding mellem Morten & Peter på det forkerte sted på den forkerte dag... Da klokken var 2.30 måtte vi give op og tøffe ned i seng, så vi var klar til endnu en dejlig dag på pisterne.
 
Mandag den 12. januar 2009
Afterski på Monte FluDa Infernal vækkede os med "Sunrise" måtte vi lige bruge snuzz-knappen en ekstra gang inden at vi kom op. Alle midler blev brugt for at komme i nogenlunde skimode - cola, kaffe, te og flormelis. Men da klokken slog 09.00 var vi kommet på pisten. Det blev til en hurtig tur sammen med Lonni inden at hun smuttede i skiskole. Kim og Mads hyggede sig med at slå hinandens tid på styrtløbsbanen imens at Anne-Mette passede på sig selv og alle os andre. Vi havde i gårdagens rus aftalt et skulle stå på ski med vores guide, Anders fra Hvidebæk. Vi mødtes med ham op af formiddagen og vi besluttede os straks for at tage ud og finde nye pister og nye udfordringer. Her faldt vi over pisten "26 A " - een af Østrigs stejleste pister. Pisten er mellem 400 og 450 meter lang og har en hældning på mellem 45 og 48 grader på de stejleste steder. De første 75 meter gik ganske fint, men da vi nåede til det stejleste sted gik det galt. Anders startede med at smide skien i en pukkel, hvorefter at han bare fortsatte een vej - og det var nedad! Kristoffersen var desværre ligeledes så uheldig at han måtte tage samme tur - minderne fra Serre Chevalier sad i baghovedet! Vi kunne bare ikke stoppe og det var ligesom at farten blev hurtigere og hurtigere. 300 meter senere stoppede vi begge med sne over alt, i hovedet, i solbrillerne, jakken, rullekraven og sågar undertøjet. Heldigvis slap vi begge uden skrammer og skader! Kim havde været så venlig at samle alt vores udstyr op, så efter et velfortjent besøg i lommelærken kunne vi køre videre. Vi kørte videre i et par timer inden at det var blevet frokosttid. Da Lonni havde pause fra undervisningen kunne vi spise frokost i samlet folk. Lonni kunne Kælketurberette om at hun var blevet jordet af een bette dreng -  rimelig god danskerstil. Lonni var færdig med skiskolen kl. 15.30, hvorefter vi kørte i samlet flok over mod vores afterski-bar. Her blev det til lidt hygge krydret med lidt hammerslag i en træstub. Aftenen blev brugt på kælk og spareribs. Igen en mere grineren oplevelse med fuld fart over feltet - Kristoffersen fortsatte stilen med at køre af pisten, så han må være dagens "styrtmand". Da vi endelig kom hjem stod den på oprydning, karbad og ja - gæt selv - party naturligvis...
 
Tirsdag den 13. januar 2009
Udsigt fra Hotel AustriaDa vækkeuret ringede i morges kl. 07.30, varede det liiiiiige lidt længere at komme ud af dynerne end  de sidste par dage. Men vi nåede dog ud på pisterne uden stress, og i rigtig fin stil. Lonni tog den sidste tørn på skiskolen, mens Kim, Mads og Anne-Mette kørte rundt og hyggede sig på de forskellige pister. Kim og Mads fandt en speed-skibane, hvor de kunne give den fuld gas, mens Anne-Mette kunne hygge sig på pisten lige ved siden af.  Efter en hurtig "før-frokostpause", bestående af Knoppers og varm cacao (bestilt af Anne-Mettes mave, som ligeledes havde beordret hende til at køre meget roligt hele dagen), satte vi kursen tilbage mod det sted som vi regnede med at Lonni opholdt sig, så vi kunne få os en rigtig god frokost som vi plejede. Da vi var komet derover, fortalte Lonni os dog over walkien, at hun befandt sig i den ANDEN ende af området. Så efter et par hurtige pistenedløb, og et par liftture, befandt vi os endelig sammen igen alle fire, klar til en dejlig frokost, bestående af gullasch-suppe og en saltkringle Mums!!!. Herefter drønede drengene ud på noget seriøst fart-skiløb, mens tøserne stille og roligt satte kursen mod lejligheden og et dejligt varmt ventende karbad. For at komme ned til hotellet, måtte de dog køre en smule offpiste, for at spare sig selv for en laaaaang og træls gåtur. Det klarede de dog i fin stil, og med høj skiføring, så selvtilliden fik lige et boost ;-D

Anne-Mette på vej til SeekarbahnDa gutterne kom ned fra pisterne, kunne de stolt berette, at de havde været oppe på speed-skibanen igen og havde fået presset farten op på lidt over 100 km/t. Efter at havde fået farten op på dette svimlende trecifrede tal, blev de dog enige om at så var det nok bedre at stoppe, mens legen var god og de stadig havde alle lemmer i behold.

Da drengene endelig kom udmattede men glade hjem til lejligheden, blev de dog atter verfet ud af døren, da der skulle købes ind til mad. Men til gengæld, bliver det med stor sandsynlighed tøserne der står for at lave maden når de kommer tilbage. I aften er stemningen nok for at slappe af med en god film og en masse chips, is og andet "sundt", inden vi tørner ind, så vi er friske til endnu en skøn da på pisterne i morgen.

 
Onsdag den 14. januar 2009
Anne-Mette og Lonni på rød pisteDet var ligesom om at gårdagens film havde sat sig ekstra hårdt i kroppen - vi blev da forsinket rundt regnet en time til trods for at nogle af os havde sovet siden klokken 22.00 dagen før - Mads skulle da lige afslutte dagen med et afsnit eller to af KLOVN! Men herre gud - ja, der er vel en herre et eller andet sted derude - kunne vi vågne op til snevejr og en dejlig dag på ski. Da Lonni var blevet færdig med skiskolen kunne hende og Anne-Mette køre lidt sammen imens Kim & Mads kunne give den gas rundt i området. Dagens snevejr satte dog en stopper for deres homo-stil, da begge flere gange måtte en tur i pit efter at de havde tabt pusten - ren Teamhub-stil. Tøserne havde (heeeelt med vilje) valgt at prøve kræfter med en rød / halvsort pist (god stedsans, Anne-Mette!!! Bravo!!), hvilket både krævede en masse sne og et velfortjent besøg i kakaobaren, for at fejre at de evnede at komme sikkert ned med samtlige lemmer og alle ski i behold. Drengene var dog ikke bedre, deres kakao var dog krydret med lidt ekstra i form af 80 % Stroh-rom.

Mads og Kim prøvede dog at slå gårsdagens rekord på speed-banen, men uden held. Det var hverken forsvarligt eller gennemtænkt at slå en rekord når sneen daler ned fra en åben himmel. Da klokken blev 13.00 mødtes vi alle til velfortjent frokost. En time, en kage, lidt cola og et par bajere senere var vi klar til at køre videre. Pigerne tog et par ture inden at de kørte ned til lejligheden. Kim og Mads valgte så at fortsætte dagens gammelmorstil ovre på den anden side af byen. Det lykkedes egentlig ganske fint, da Kim måtte en tur i pisten - og så kunne Mads kvittere med at samle hans udstyr op. Selvom at Kim er teamchef og chefguide måtte han dog sande at hans GPS ikke var helt indstillet da ham og Mads klokken lidt i lukketid kom på afveje. Heldigvis for dem fandt de en vej som førte dem ned til en lift. Til den historie skal der så tilføjes at det var meget forbudt og yderst ulovligt at køre på ski på denne vej... Alle 4 mødtes vi omkring klokken 16.15 til en omgang afterski med gode grin, sjove oplevelser og en masse andre fornøjelser. Vi havde fået selskab af Anders (Køberhavneren), Morten (Ja, han kræver vist ikke en nærmere præsentation), Martin & Rikke (kæresteparret fra Jylland som immigrerede til Sjælland) - så klokken blev omkring 18.15 inden at vi fik sat kursen hjemover i selskab med 4 Köing Ludvig glas - ja, hjemmebaren skal jo holdes opdateres med glas og andet udstyr.

Heldigvis kom vi hjem i ordentlig tid da Lonni havde glemt Kim og Mads scorer glasat slukke for hendes glattejern. Hele lejligheden lugtede svagt af røg og aroma. Hendes stunt blev ikke bedre af at hun lod vores brød brænde på en halv time senere, har den kvinde egentlig talenter for at begå sig hos husmor? :-)

Et hurtigt bad senere var vi klar til at indtage deres middag - vi har på fornemmelsen at det ender i en omgang pils i aften - men alt andet lige, så er vi på pisten klokken 09.00 i morgen tidligt. Det bliver spass...

 
Torsdag den 15. januar 2009
Mads slapper afDagen i dag startede som sædvanlig ud med at sove længe. Vækkeuret var sat til kl. 07:30 men vi var først oppe kl. 09:00 Vi fik indtaget morgenmaden som bestod af div. serials, kaffe, the og juice. Lonni blev hjemme i dag pga. lidt vrøvl med maven, hellere gå lidt i pit end springe udenom spiritussen:-) Mads, Anne-Mette, Lillepigen og Kim tog derfor på bjerget alene og startede ud med et par gennemløb på Edelweiss inden vi besluttede os for at køre Tauernrunde hvor man kommer rundt i hele området. Middagen blev indtaget på Hotel Austria med henholdsvis Käsespätzle, Tiroler grötzle og en omgang røget forel - mums! Vi fik senere spredt lidt udstyr på et super G hop nede ad edelweiss pisten hvor Anne-Mette fotograferede. Der blev også tid til at prøve kræfter med speedski banen men grundet de store mængder nysne blev farten lettere kommunal (86,7km/t) Lonni havde nydt dagen i lejligheden med et dejligt langt bad (halvanden time!) og en lille film. Mads og Kim tog på indkøb efter vi kom hjem til lejligheden ved 17-tiden. Det endte med et lille afterski besøg på en bar på vejen hjem og selvfølgelig to nye glas til samlingen;-) Vi var også ude og se på lederhosen vi skal jo se godt ud på vej hjem i toget. Lonni tilberedte aftensmaden bestående af en omgang gullaschsuppe med tilhørende flutes - det kunne vi godt lide:-) Aftenen forløber med lidt film (James Bond naturligvis) og hygge hjemme i lejligheden, vi er lidt smadrede efter dagens strabadser så det bliver vist ikke til en bytur.
 
Fredag den 16. januar 2009
Lonni i højt humørTurens næstsidste dag på ski startede halv 10, da vi havde lidt besvær (som sædvanlig) med at komme op kl. 7.30 som vi havde planlagt. Så vi var først oppe lidt over 8, men efter en god gang morgenmad, var vi klar til dagens angreb på pisterne. Lonni og Anne-Mette hyggede sig med de blå pister, hvor der var fantastisk dejlig sne, mens Kim og Mads prøvede kræfter med nogle af områdets røde og sorte udfordringer. Selvfølgelig blev speedski-banen også testet af de to herrer, og Kim slog sin personlige rekord med en topfart på 102,7 km/t, mens Mads stadig må lide den tort at køre som en tøs (er endnu ikke kommet over 100 km/t - til stor morskab for Lonni og Anne-Mette, som udnytter situationen på det groveste). Mads nåede kun op på 98,4 km/t (kællinge-tempo).

Kl. lidt i 12 mødtes vi alle fire til en lidt tidlig frokost på et af vores favorit-spisesteder på pisten "Hochalm" - som udover lækker mad og drikke også kan tilbyde et bredt spektrum af lækre kager og desserter, for ikke at tale om de skønne saltkringler, som ligger pænt højt på Anne-Mettes yndlingsmads-liste lige for tiden!! Da middagen var vel indtaget, måtte Kim og Mads lige tilbage til speedski-banen for at forsøge at gøre Mads til en rigtig mand (desværre uden succes - bedre held i morgen, Mads), mens Lonni og Anne-Mette lige blev siddende lidt længere og nød den dejlige sol fra en skyfri himmel. De blev holdt med selskab af vores 5 københavner-venner, som bor i lejligheden lige over os - nogle gevaldigt friske og hyggelige fyre. Efter en lille times tid i solen vendte Lonni og Anne-Mette snuderne mod lejligheden for lige at skifte tøj, inden de skulle mødes med Kim og Mads på vores stam-aftersakibar. Lonni nåede dog lige at køre lodret OP ad et snedækket stengærde på vej ned til lejligheden. Da Lonni skraldgrinende var kommet på ret køl igen, sluttede Alle fire til frokost på Hoch Almtøserne offpist-løbet af med en lille kælketur på røven med skiene i hånden ned til lejligheden - super skægt ;-D

Efter et hurtigt bad, tøffede tøserne op for at mødes med drengene og slå nogle søm i en træstub og få lidt at drikke. Vi sluttede aftenen med en god gang hjemmevarmet knorr-pasta til aftensmad i lejligheden. Vi satser på at få pakket det meste af vores gear ned i aften, da vi skal have rømmet lejligheden inden kl 10 i morgen, inden vi smutter på pisten.

 
Lørdag den 17. og Søndag d 18. januar 2009
På vej til toppen af EdelweisHjemturen startede allerede da vi stod op, for vi skulle have tømt lejligheden inden vi kunne smutte ud på pisterne en sidste gang. Efter at have pakket bagagen og sat den til opbevaring  kælderrummet, kunne vi smide skiene på nakken og sætte kursen mod liften. Vi startede med at splitte op 2 og 2, da Mads's mandighed stadig manglede at blive bevist på speed-skibanen (dette blev ikke gjort bedre af, at han drønede rundt på pisterne med læbestift smurt rundt i hele ansigtet, selvom han hårdnakket påstod at det var en speciel læbepromade egnet til skiløb. Vi HAR luret dig, Mads!!) Lonni og Anne-Mette tog et par ture på de blå pister, inden Anne-Mette (igen) fik lokket stakkels Lonni ud på endnu en rød piste... stol ALDRIG på en gravid kvinde uden stedsans!! Speedbanen ved CentralbahnEfter tøsernes piste-nedtur (i fin stil, skal vi dog lige tilføje), mødtes de atter med drengene, efter at Mads tilsyneladende havde nået de magiske 100 km/t på speed-skibanen. Dog savner vi håndfaste beviser på dette, da der hverken var foto, film eller direkte øjenvidner til begivenheden. Så selvom vi kun havde indicier og Mads's eget ord på at han havde nået over 100 km/t, godtog vi denne forklaring - ellers havde vi aldrig fået lokket manden med hjem i toget. Men vi kræver håndfaste beviser næste gang Mads ;-D

Anne-Mette og Lonni på sidste turEfter en dejlig frokost, bestående af burger (turens første egentlige junkfood, overraskende nok), brugte vi et par timer på at gøre pisterne usikre i samlet flok - super hyggeligt!! Tøserne stoppede omkring kl. 14, så de lige havde tid til et sidste langt, afstressende bad, inden drengene kom ned for at bade i den ekstra-lejlighed vi havde fået stillet til rådighed. Vi spiste aftensmad på en lokal restaurant, hvor vi fik en skøn aftensmad, så vi kunne klare os resten af aftenen med lidt snoller og sodavand/øl i toget. Da vi endelig sad i toget kl. lidt i 21, var vi klar til lidt film-hygge. Og vi fik selskab af Anders, vores guide hernede, som skulle hjem på ferie i en uges tid, så der blev rigtig hygget igennem, inden vi tørnede ind for natten i vores lille kupe, der som sædvanlig var rigget til med diverse højtalere, computere, drikkevarer og mad - der skal jo ikke mangle noget!!

Ved perronen i St. Anton am PongauVi blev vækket ved 9-tiden over højtaleranlægget af vores venlige fynske transportansvarlige Steen. Efter morgenmaden, som bestod af rundstykker, pålæg og the/cacao, som blev serveret i toget, var vi klar til at skifte til bus, da vi nåede Padborg. Efter lidt bagageslæberi fra tog til bus, var vi klar til at tage den sidste tørn til Kolding i en propfyldt bus - nu var vi klar til at komme hjem!!! Efter knap en times kørsel, nåede vi endelig Kolding, hvor vi trætte, men glade kunne sige tak for en skøn skitur, og begynde at glæde os til næste tur i 2010...

 

 

Copyright © Teamhub.dk