Endelig kom dagen hvor Teamhub igen kunne samle tropperne og sætte kursen mod endnu en skiferie. Denne gang valgte vi at arrangere turen selv, så Kim var noget spændt på hvordan dagen ville forløbe. Vi skulle selv køre hele vejen fra lille Danmark til Sölden i Østrig. En lille tur på 1.275 km - og lad os allerede afsløre, det gik over alt forventning. Omkring kl. 15 mødte Randers-banden for at få pakket Rover'en og Seat'en op med alle pakkenellikerne inden at kursen blev sat mod afkørsel 56, hvor den ene af årets debutanter ventede. Den anden var allerede stået ombord i Randers. Om de består optagelsesprøven må vente nogle dage endnu, men at være Teamhub medlem kræver sin mand / eller i hvert fald sin kvinde. Bilerne fik bundgas indtil at vi ramte Fleggaard i Tyskland, hvor vi kunne fylde depoterne op. En god XXL-burger fik lagt bunden til en lang køretur natten igennem. De første mange kilometer gik ganske fint til trods for at Kim kørte forkert igen og igen. Hvis det havde stået til Kim og hans GPS, så var turen gået via Rødby-havn, da han kørte forkert ved Skærup (han glemte at dreje fra mod Kolding).

Der var god plads på den tyske Autobahn indtil Kassel. Her begyndte et snevejr at drille os. Heldigvis kunne vi klare turen med nedsat hastighed, højt humør og en masse RED BULL. Faktisk varede snevejret ved indtil at vi ramte Sölden lørdag formiddag kl. 09.14. Kun 14 minutter senere end planlagt. Vi kunne faktisk godt havde været fremme tidligere, men Seat'en var desværre udstyret med de værste bildæk (kåret af FDM). Men ifølge Lonni & Thomas havde de været billige... Så to sæt dæk er jo nok billigere end et par gode - eller NOT!

Efter en god og solid morgenmad var det på tide at komme på pisten. Humøret var stadigvæk højt, men trætheden var begyndte at påvirke vores kroppe. Efter et par skiløb, endte vi på mystisk vis oppe på toppen af en sort piste, hvor der kun var een vej nedad, og den var stejl! De erfarne tog det i stiv arm, de mindre erfarne arbejdede sig bravt nedad, og Maja kæmpede bravt, indtil hendes ben opgav, og hun måtte tage det sidste stykke ned på bagdelen. Herefter gik turen tilbage til vores fede lejligheder for  halvdelen af gruppen for at få et powernap. De "hårde" (læs: stædige) holdte ud indtil at pisterne lukkede. Aftensmaden bestod af én 4 retters menu, som smagte fortrinligt! Men hvad hjælper god mad mod trætheden? Ikke så meget, så efter en lang dag måtte vi desværre melde pas og hoppe i kanen. Dog magtede de tørstigste i gruppen at snuppe en drink eller to, inden sengen hoppede på ryggen af dem.

Til frokost samledes vi alle , hvorefter drengene og pigerne delte sig op og kørte lidt hygge (for pigernes vedkommende) og ræs (for drengenes vedkommende), indtil vi atter samledes til lidt afterski-hygge på en lillebitte bar. Mørket faldt dog hurtigt på, og pigerne besluttede sig for at køre ned til lejlighederne, inden det blev helt sort udenfor. Maja nåede dog lige at komme i kontakt med de lokale, da hun valgte at sprede sit skiudstyr over et større område, hvorefter hun ikke magtede selv at komme op og stå igen.

Drengene snuppede sig liiiige en ekstra øl eller to, inden de forsøgte sig på de helt mørklagte pister. Efter en del snespisning og ufrivillig baglænds offpiste, kom de dog helskindede ned til det næste afterskisted, hvor de også liiiige skulle smage på drikkevarerne. Pigerne sad i lejligheden og gik i krig med tegn og gæt (for Heidis vedkommende mere gæt og grimasser), hvor der blev gættet både havegade, firhjulet bil og karlsbergvognen. Da drengene endelig kom hjem fra afterski, blev de sendt ned i byen efter pizza, mens pigerne lige tog et spil og en drink til.

Nu er vi efterhånden også ved at være klar til at hilse på dynerne, så vi er parat til endnu en skøn dag på pisterne i morgen :-D

Denne morgen havde Mads igen igen intet normalt forhold til søvn! Denne gang havde han endda lokket Kim med ned af bjergsiden for at handle ind til det helt store morgenbord. Klokken var 09.00 da vi satte os til bords, så vi kom alle noget sent igang med dagens skiløb. Danni og Thomas tog dog lige en tur til den lokale automekaniker inden de kom afsted.... SEAT'ens vinterdæk trængte vist til en udskiftning! Lonni og Maja tog nogle ture på nogle blå pister og fik øvet på henholdsvis plov og parallelski, mens Anne-Mette og Heidi plejede deres i forvejen veltrimmede skiløb. Mads og Kim tog en tonser-tur i samme område, så da Danni og Thomas kom tilbage skulle hele gruppen lige mødes til en tur. Thomas kørte en del over evne, og endte dermed med at misse en forgrening på pisten, hvorfor vi lige måtte tage en tur ekstra! Maja overbeviste Lonni om hendes (manglende) stedsans og kortlæsning, så de måtte også lige op og ned en ekstra gang. Alt i alt endte tidsplanen faktisk med at holde (dvs. vi mødtes alle lige meget for sent på restauranten), så appetitten fejlede slet ingenting, da middagsmaden skulle indtages. 

Efter alt for meget mad skiltes vore veje atter. Anne-Mette, Heidi, Kim og Mads var friske på at smadre stængerne i nogle timer endnu, mens de 4 andre listede hjemad mod lejlighederne for at pleje deres sædvanlige hyggebeskæftigelse...team-UNO! FYI: Et meget undervurderet spil, der kræver meget stor indlevelse og koncentration.

Så gik resten af dagen ellers ikke som planlagt! På trods af at skigruppen kun kom ca ½ time senere hjem end UNO-gruppen lykkedes det os at sidde og vente på hinanden i over 2 timer uden at fatte at vi kun sad 10 meter fra hinanden. Enden på visen blev, at Thomas, Lonni, Maja og Danni smuttede ned i byen for at få noget aftensmad, for vi gad ikke sidde at vente på de andre længere....FLOT! Det endte med at vi spiste i samme restaurant ved hver vores bord på forskellige tidspunkter. Vi fulgtes dog hjemad sammen og gik i krig med "tegn og gæt" delt op i par. Lad os bare sige, at man ser en helt og aldeles uopdaget side af folk, når de begiver sig ud i sære tegninger og fagter (ikke lovligt) i forhåbning om at makkeren skal gætte svaret. Heidi havde på forhånd en klods om benet med Mads på holdet, men ingen kunne dog sige sig fri for at blive grint af, så da klokken blev midnat og lattermusklerne havde været på overarbejde, kunne vi konstatere at Anne-Mette og Kim vandt med et sølle point over Thomas og Lonni, skarpt forfulgt af Danni og Maja på tredjepladsen og Mads og Heidi på en tilfredsstillende sidsteplads.

Så ramte hovederne puderne med et brag, med en fælles aftale om at mødes tidligt til morgenmad kl. lidt i 8.   

Dagen startede tidligt for vores lille gruppe, da vi havde besluttet os for at spise morgenmad SENEST kl. 7:45, så vi kunne få glæde af de dejlige nypræpererede pister, inden alle de andre ski-spassere ødelægger dem. Maja var dog desværre sendt i pit med et dårligt knæ, så hun måtte blive i lejligheden og slappe af, mens de andre drog ud på de solbeskinnede pister.

Kim og Mads startede som sædvanlig med at tage et par heftige non-stop skiløb ned af pisterne, mens Lonni og Thomas tog det lidt mere roligt på de blå pister, og Danni, Heidi og Anne-Mette ræsede afsted på de røde pister. Her skal det lige nævnes at Danni til hans egen overraskelse havde sit hyr med at holde trit med de fartgale skitøser (Dannis selvtillid led et lille knæk, mens Heidis og Anne-Mettes fik et lille boost)

Herefter mødtes Mads og Kim med Danni og tøserne, hvorefter jagten gik ind på Lonni og Thomas, som dog på mystisk vis blev ved med at undvige gruppen. Efter en del ræsen op og ned af diverse pister, lykkedes det endelig at få samlet truppen til en ordentlig omgang mad. Her blev den lokale specialitet Germknödel (kogt dejklump med sveskefyld og vaniliesovs) afprøvet - ikke til alles tilfredshed, men ned røg det da (næsten).

Herefter kørte Thomas, Lonni og Danni ned mod lejligheden for at holde Maja med selskab, mens Kim og Mads liiiige skulle afprøve nogle spændende røde og sorte pister. Heidi og Anne-Mette skulle også lige brænde det sidste krudt af på en omgang ræs ned af de røde pister, inden turen atter gik mod lejligheden til en hurtig omgang tøjskift, med henblik på at smutte ned i "Freizeit Arena" til lidt svømning og boblebad.

Maden blev indtaget på en mexikansk restaurant, så vi vendte tilbage til lejligheden omkring halv ti med fulde maver og trætte øjne. Vi er ved at være klar til at se dyner!!

Planen var oprindeligt at vi skulle mødes kl 07.30, men det var som om at dynerne var blevet tungere i løbet af natten. I hvert fald stod Danni og Kim i køkkenet som de eneste da klokken var 07.50... Mads havde flået betrækket af sin dyne i forsøget på at undslippe dens greb, og de andre fulgte snart trop...

Efter morgenmaden tog Kim, Annemette, Mads og Heidi afsted mod pisterne, mens Maja og Lonni havde booket en skiinstruktør. Thomas og Danni gjorde endnu et forsøg på at få fat i nogle nye vinterdæk, og  tog derefter på pisterne.

Middagsmaden blev indtaget på bjerget, og bagefter gik turen i samlet trop ud på pisterne igen... Onsdag var også dagen hvor Thomas lærte at flyve... Nu mangler han kun at lære hvordan man lander... Eftermiddagen og aftenen foregik midt på bjerget, da der var stort afterskishow med liveband, skiopvisning og masser af sprit, og turen gik derefter på de oplyste pister hjem hvor sengen stod og ventede utålmodigt...

Da vækkeuret ringede kl. 7.30, var det ikke mange der sprang friske og frejdige ud af sengen. Kim, Danni; Mads; Heidi og Anne-Mette fik snøvlet sig op til morgenmaden kl 8. Lonni og Thomas kom trissende lidt senere omkring kl 9, mens Maja lige blev under dynen. Herefter smuttede Danni, Lonni og Thomas tilbage under den lune dyne, mens de 4 andre kæmpede sig ud på pisterne til en omgang skiløb. Pigerne følte sig efterhånden mere og mere hjemme på skiene, så de forsøgte sig med lidt hop, hvilket for det meste gik ganske fint. Thomas smuttede (for gud ved hvilken gang) ned til den lokale mekaniker, for at få dæk på Seat'en. . De kommer dog først på på lørdag, men det vigtigste er, at de kommer på, inden vi skal hjem!! Herefter kørte Thomas atter tilbage og trak Danni ud af sengen så de kunne nå en enkelt tur på pisterne, inden frokosten.

Lonni og Maja tog sig lige en ordentlig skraber, inden de kæmpede sig ud af sengen, lige i tid til frokost på pisterne sammen med resten af gruppen. Herefter kørte de lige en øvetur ned af den blå piste, hvorefter de snuppede sig et dejligt laaaaaangt bad i fred og ro hjemme i lejligheden. Mens de 6 andre forsøgte at sprede udstyr på pisterne, kørte Lonni og Maja ned og handlede ind i byen til aftensmaden.

Dagen idag var også dagen, hvor funpark-skihoppene blev testet af gutterne - med vekslende held (Mads, Danni og Thomas måtte ned og smage på sneen, mens Kim ved et rent lykketræf kom ned uden at sprede sit udstyr). Da gruppen atter blev samlet hjemme i lejligheden, stod aftenens menu på lækker put-i-gryde med ris, som Lonni og Maja havde kokkereret.Mums!!

Planen er nu, at vi spiller og hygger resten af aftenen her i hytten, inden vi tørner ind for idag, så vi er friske på pisten igen i morgen!

Klatøjede og småtrætte mødtes gruppen til den obligatoriske morgenmad (minus Maja, som havde reddet sig en lille forkølelse, så hun lå i pit). Danni og Thomas kørte SEAT'en ned til deres nyeste besteste ven, den kære automekaniker (som vi efterhånden er rimelig sikre på er på julekort med Thomas og Danni, så meget som han ser til dem for tiden). Kim, Mads, Heidi og Anne-Mette drønede ud på pisterne efter morgenmaden for at se om de kunne sprede noget udstyr - dette lykkedes for både Anne-Mette og Kim, der tog sig et par gevaldige styrt med efterfølgende opsamling af ski og fjernelse af sne fra skitøjet. Mads måtte også ned og hilse på sneen på offpisten, mens Heidi klarede frisag denne dag.

Danni måtte desværre melde pas til dagens skiløb, da hans knæ ikke var i godt humør, så han og Maja slappe af hjemme i lejligheden, mens Lonni og Thomas kom ud på pisterne ved 10-tiden. De nåede planmæssigt op til vores møde/frokoststed kl knap halv et, hvorefter de ventede på Heidi, Mads, Kim og Anne-Mette. Men de kom til at vente længere end beregnet, da gruppen var blevet ret forsinket (bl.a. af førnævnet styrt), så de kom først kl. lidt over et. Så efter en (for Lonni og Thomas længe ventet) frokost, bestående af bl.a. "ein grillkylling bitte" (udtalt af Heidi til en NOGET forvirret østrigsk kok, som ikke anede hvad hun forsøgte at sige), begav gruppen sig nedad bjerget i afslappet tempo, dels pga. lettere opkørte pister og dels pga. ret så fyldte maver.

Vel nede i lejligheden igen var det tid til en ordentlig omgang afslapning, inden der skal spises aftensmad og pakkes tasker, så vi er klar til at rejse hjemad i morgen!

Dagen startede kl 07:00 for Kim, Anne-Mette; Mads og Heidi, som hurtigt fik skovlet morgenmaden indenbords og bagagen ud i bilerne, så de var klar på pisterne kl. 9. Danni, Maja, Thomas og Lonni havde lidt længere tid at løbe på, da de først kunne hente Seat'en ved mekanikeren kl 9 (med fiiiine nye vinterdæk som rent faktisk kan stå fast når det sner). Derfor var de lidt senere ude på pisterne end den første gruppe. Hen på formiddagen mødtes vi alle til en god gang skiløb på de skønne pister, hvorefter middagsmaden blev indtaget oppe på gletcheren.

Da middagen var vel overstået, var det tid til lidt foto-action på løjpen. Så der blev knipset både profil-billeder og skiløbs-billeder (for Thomas blev disse billeder til FART-billeder med efterfølgende styrt). Da skiløbet begyndte at lakke mod enden, splittede gruppen sig atter op, så Lonni, Maja, Thomas og Danni stille og roligt begyndte at bevæge sig nedad pisterne til de ventende biler. Kim, Mads, Heidi og Anne-Mette nåede lige lidt ekstra speed-skiløb på endnu et par pister, inden de ræsede nedad bjerget igen. Mads formåede at blive væk fra de andre på vejen ned, så han måtte lige tage sig et lille sololøb, inden han mødtes med de andre nede ved bilerne.

Vel nede af bjerget, blev skiene pakket i bilerne, og efter et hurtigt brusebad og et tøjskift i Freizeit Arena, blev kursen sat mod gode gamle Danmark. Klokken var på dette tidspunkt  17. Kl 18 havde vi vort første pitstop på McDonalds i Imst, hvor aftensmaden blev indtaget.

Turen op gennem Tyskland forløb temmelig problemfrit. selvom vi stødte på snevejr 100 km før Kassel. Heldigvis fungerede Seat'ens nye dæk upåklageligt, og den største forsinkelse var vist nærmest de mange tissepauser, grundet en masse Red Bull :-D

Kl lidt over otte, kunne vi sige farvel til Heidi og Mads ved Horsens, og  tre kvarter senere splittede de sidste par sig op ved Hadsten, for at tage hjem til sig selv og få en velfortjent lur efter endnu en superskøn skiferie!! Zzzzzzzzzzzzzzzzz..........