Fredag den 6. januar 2012 & lørdag den 7. januar 2012

Vi kender alle sangen om de 10 kære cykellister, som én for én faldt fra – og ja sangen er nu faktisk meget passende på årets deltagere til skiferien. Vi startede mange, men endte med at blive 2 mand høj der drog af sted mod Canazei i det nordlige Italien. Årets rejse blev fundet via dba.dk til en pris, som ikke bør røbes. Det kunne jo være at én eller to blev meget misundelige. 8 dages liftkort, halvpension, transport, ekstra benplads i bussen samt picnic på bjerget til en meget billig sum jyske dollars.

Eneste malurt, hvis vi kan tillade os at konkludere det, var at vi skulle rejse med bus. Toget kørte nemlig ikke grundet ændringer i reglerne i Tyskland. Eneste fordel vi kunne se med busrejsen, var at vi virkelig måtte begrænse vores bagage mængde.

Klokken 10.45 begyndte Kim rejsen fra Randers, mens Mads – Kristoffer pænt ventede til kl. 12.45 med lækkerier fra Kissers køkken – og ja. Lækkerierne var væk inden vi skulle skifte bus i Kolding. Turen mod Canazei gik stille og roligt; vi prøvede at slå tiden ihjel med film, diverse spil på Ipad’en og en omgang ”røvhul”. Da Kim havde tabt tilstrækkeligt mange gange væltede han sin drink – er han mon en dårlig taber?

Omkring kl. 24.00 prøvede vi at gå til ro – det lykkedes i korte perioder for man sover IKKE særligt godt i en bus selvom at sædet kan slås lidt tilbage.

Kl. 08.40 ankom vi til byskiltet ved Canazei – det måtte fejres med en håndbajer direkte fra tasken. Det var vores morgenmad – meget sundt og yderst nærende.

En hurtig omklædning senere var vi klar til at indtage et nyt helt område. Vi havde af guiderne fået at vide, at vi skulle gå til højre når vi kom ud af hotel døren. Godtroende som vi endnu engang er, så fulgte vi guidens råd. Desværre for guiden og for vores ben, så var retningen forkert! Dette fandt vi først ud af, da det var for sent – så retur igen – og kl. 10 var vi på bjerget og havde nysne under skiene.

De første par timer gik hurtigt indtil Kim pludselig fik et mindre maveonde – mere galt var maveondet dog heller ikke end vi kunne klare helbredelsen med en Egekilde og en stykke pizza – bemærk venligst – INGEN øl.

Eftermiddagen blev brugt til at lege med Kims nye legetøj – et hjelmkamera. Det burde kunne give bedre billeder end det traditionelle håndholdte kamera. Resultatet kan ses andet steds på siden her. Godt trætte lod vi snuderne vende mod dalen omkring lidt over 16. Lidt indkøb og et velfortjent bad blev det til.

Vi havde jo med glæde set frem til vores halvpension, men måtte sande at glæden ved dagens aftensmad var noget begrænset. En hjemmelavet bolle uden nogen form for salat, dressing eller lign. Det var en skuffelse. Endnu en skuffelse kom, da vi skulle til det obligatoriske informationsmøde. Vi havde fået vejen fortalt af én af de øvrige gæster på hotellet. Desværre for ham, så var location forkert – dermed måtte vi vandre hvileløs rundt i byen i en lille halv time inden vi fandt det rigtige sted. Da vi ankom til det rigtige sted, var informationsmødet så ovre. Nu var gode råd dyre, så vi besluttede os for at finde en lille hyggelig restaurant hvor sulten kunne blive stillet.

Nu overvejer vi at gå i seng – det har vi fortjent.

Søndag den 8. januar 2012

Da vækkeuret ringede kl. 07.30 havde vi allermest lyst til at tage en halv time mere – men, da vi kiggede ud af vinduet blev vores lyst til ski straks vækket. Vi vågnede nemlig til et mildt snevejr.

En hurtig morgenmadsbuffet senere, var vi klar til at indtage dagens pister. For at vende kort tilbage til morgenmadsbuffeten, så måtte vi rose køkkenet fordi der manglede intet! Der var cornflakes, æg, bacon samt andre lækkerier – måske de havde hørt vores bønner fra dagens før.

Inden vi skulle mødes til dagens pistevisning havde vi lige en lille time for os selv. Der blev racet på den friske sne og ikke mindre end lige knap 8 kilometer downhill blev tilbagelagt. Udstyret med bl.a. 2 pulsure, en distancemåler samt en datalogger måtte udstyret være i orden til årets tour.

Traditionen tro blev holdene til pistevisningen inddelt i ”kaffe & kage” samt ”turboholdet”. Vi valgte naturligvis det sidste. Den første time af pistevisningen bød ikke på noget nyt (vi havde jo set det meste dagen forinden) – men det var alligevel hyggeligt at race sammen med de øvrige gæster. Det eneste interessante fra dagens pistevisning måtte være besøget på en af VM-pisterne.

På én af nedfarterne var Mads – Kristoffer tæt på at klippe én af de øvrige gæster fra turboholdet. Et utænkeligt og meget uventet retningsskifte fra gæsten var tæt på at koste ham mødet med Kristoffersens nye crash pants – men med lidt nordjysk balance, et par kristne bevægelser fra Tørring og omegn, samt et par gloser fra Thisted & omegn kom vi hurtigt videre. Et par af de øvrige gæster på turboholdet prøvede at følge trop med at klippe hinanden - desværre uden held, men heldigvis for os – så var vores guide Jonas selv nede at bide i den italienske sne.

Frokosten blev indtaget på samme restaurant som i går – denne gang valgte vi blot restauranten ovenpå frem for den nedenunder. Vi nåede da også at ”låne” to glas med hjem. Desværre blev det ene glas slået i stykker – men det afleverede vi pænt tilbage på den førstkommende restaurant – det skulle jo nødigt hedde sig.

Eftermiddagen blev brugt på en hurtig tur med turboholdet inden vi delte os op indtil bjerget lukkede. Sidste nedfart var 16.30, hvor vi kunne se tilbage på en dag med lige knap 40 kilometers downhill.

Efter den sidste nedfart mødtes vi med de andre gæster på vores afterskisted. Et par øl, en enkelt gyselig gul hot drink og et par glas var vi klar til at gå hjem – troede vi. På hjemturen røg vi lige forbi et afterskisted, hvor guiderne fra bl.a. Trier Ski holdte til. Vi måtte jo lige ind for at se om humlen smagte bedre der - og ingen klager herfra.

Kl. 19.30 satte vi os til bords, hvor vi efterfølgende kunne nyde en dejlig 4 retters menu. Hvad fik vi kan ses i billedgalleriet. Nu sidder vi og nørder med vores hjemmeside og overvejer at sætte en film på når vi er færdige – men vi (Mads – Kristoffer) falder nok i søvn… Så lad os se hvad der sker.

Mandag den 9. januar 2012

At æg og bacon går lige i benene er noget vi har hørt fra mange kloge mennesker; mødre, svigermødre og kosteksperter. Derfor måtte vi teste om statementet passede. Vi startede kl. 07.45 med en hurtig omgang morgenmad inden turen gik mod liften og en god lang dag på ski. Vi havde på forhånd besluttede os for at tage på den udvidede pistevisning rundt i Canazei og omegn, så vi benyttede tiden fra 08.30 til 09.30 til at sætte ny hastighedsrekord på årets tur – Kim nåede nemlig op på 87,7 km/t.

Da klokken slog 09.30 mødtes vi med de øvrige for at gøre klar til dagens ”Sella Ronda” pistevisning . Desværre for os og desværre for guiderne, så blæste det for meget til at hele turen var åben. Dermed måtte vi selv drage ud på ski. Vi satte os hurtigt et nyt mål – vi ville over 50 km’s downhill i løbet af dagen.

Der blev ikke holdt mange pauser i løbet af dagen. Faktisk blev det kun til to – nemlig en hurtig varm chokolade pause og en god frokost. Vi havde jo en rekord der skulle slås. To glas blev det også til.

I vores iver på at slå rekorden, så blev vores afstigning fra lifterne til tider meget spændende. Mads – Kristoffer var tæt på at glemme en taske i liften, mens Kim formåede at stoppe liften da hans taske sad fast… Da vi nåede 50 km med en lille time igen, blev nye mål sat – nu ville vi NÅ over 60 km. Efter vores sidste nedfart stod GPS måleren på 63,18 km. Det er vist første gang vi har kørt SÅ meget på én dag!

Dagens rekord blev fejret med en bette pilsner og en to af de gule banditter fra dagen før. Vi fandt ud af at den himmelske drink bestod af æggelikør og rom. I daglig tale kaldes den Bombardino. Vi belønnede dagens rekord med en ny fangst af glas – vi er nu oppe på 6 glas for tre dage.

Aftensmad var, igen i aften, en positiv oplevelse. En god og solid trerettersmenu kunne kokken tilbyde – og det var rigeligt med alt.

Nu sidder vi og hygger os med en god pilsner, musik og hjemmesiden. Måske sætter vi en film på ellers hopper vi nok i kanen.

Tirsdag den 10. januar 2012

Tirsdagens skiløb blev en meget blandet fornøjelse. Vi havde sat os for øje at skulle tilbagelægge ”Sella Ronda” turen, men desværre var vejrguderne ikke med os. Rygterne havde lovet opklaring fra i går til i dag, men det holdte ikke stik. Allerede ved den første optur til Canazei området kunne vi mærke vindens kraft.

Nye planer måtte derfor lægges, og vi endte med at køre over mod Passo Sella, hvor der var mere læ. Efter et par ture der, valgte vi at køre længere mod det område vi besøgte under pistevisningen. Sneen var god, men vi var ikke de eneste på pisten, så vi måtte op til flere gange bruge de øvrige skiløbere og snowboarder som gates på pisten.

Frokosten blev indtaget på Piz Seteur, som senere på dagen kunne tilbyde ”go-go girls” dansede på baren – dem vender vi tilbage til. Efter frokosten besluttede vi os for at køre ”Sella Ronda” turen, da vejret havde lagt sig samt der var meldinger om at turen var åben. Efter et par navigeringsfejl fik vi sporet vores GPS ind på ruten – desværre for os, så nåede vi et ”closed” signal cirka halvvejs, hvorfor vi måtte vende om igen. På vejen retur måtte der for første gang samles udstyr op på pisten. Om det var skuffelse, manglende koordination eller blot dårlig danskerstil der fik Kim til at lave årets styrt skal være usagt, men det så i hvert fald sjovt ud.

Tilbage på Piz Seteur kunne vi opleve et par letpåklædte dansere på baren – et godt indslag på en kold dag – og ja, de frøs pænt meget de to tøser. Efter dette muntre indslag satte vi kursen tilbage mod Canazei og en kop varm chokolade. Efter denne korte pause, så ville Kim ud og køre hurtigt. Gårdagens rekord blev slået – ny topfart hedder nu 103 km/t. Alt i alt, så bød dagen på 56 km’s skiløb, 32 lifter, 10.222 højdemeter samt 5 nye glas til hjemmebaren. En ganske givende dag.

Af andre sjove ting, så bød dagen også på 3 danskere som flot stoppede liften ved at falde af den, mens Mads – Kristoffer for 3. gang kun tjekkede det ene ben ind i liftkøen, så han måtte spænde den ene ski af for at få det andet ben igennem – typisk dansk.

Inden vi hoppede i rent tøj var vi rundt for at kigge på nyt skigear, men vi fandt intet der kunne friste. Aftensmaden var igen upåklagelig, så ros til kokken.

Nu sidder vi igen og nørder med vores computere og overvejer enten at fortsætte rækken af ”KLOVN episoder” eller sætte en film på.

Onsdag den 11. januar 2012

Dagen i dag havde to formål – nemlig den røde ”Sella Ronda” tur samt picnic med guiderne og de øvrige gæster. Kl. 08.30 var vi klar i dagens første lift – alt i alt blev det til 35 forskellige liftture i dag. De første par timer gik meget godt; ingen folk på pisten og ingen liftkø – men jo længere vi kom over, jo flere mennesker begge steder. Men da vejret var godt, så tog vi det med oprejst pande alt imens tankerne tænkte – godt vi ikke er her i uge 7. Omkring kl. 12.00 var i retur igen i Canazei.

Dermed havde vi en lille time inden vi skulle til picnic. Vi besluttede os rask for at tage en lille racetime, hvor vi kom godt rundt på de nærliggende bjerge. Denne time talte godt i dataloggeren.

Da klokken slog 13.00 skulle vi begynde dagens picnic – men ud fra de anvisninger vi havde fået, så kunne vi hverken finde stedet, maden eller guderne. Lidt øv for guiderne at de gang på gang kommer med de forkerte stedangivelser. Da vi endelig fandt stedet, så var maden og omgivelserne egentligt hyggelige nok – og hvem siger nej til en burger, en pils og et stykke kage i solen? 1½ time senere var vi klar til at take off igen.

Mads – Kristoffer havde sat dagens mål – 55 km’s downhill. Og ja, vi nåede i mål. Vi nåede faktisk op på 63 km i dag. Alt i alt, så har vi kørt 284 km downhill nu på 5 dage, hvilket giver et gennemsnit på 56,8 km pr. dag. Det er vel meget godt gået.

Dagen i dag bød også på andre begivenheder, da vi måtte hjælpe en lille dreng der havde fået for meget fart på ned af pisten – se evt. klippet på videogalleriet. Derudover måtte Mads – Kristoffer have den taknemmelige ære af at stoppe en lift, da han fumlede ud liften og spredte sit udstyr på nedkørselsrampen – flot dansker stil! Den står nu 1 – 1 i spredt udstyr. Dertil skal også tillægges at den står 4 - 4 i Mads´s regnskab med kun at få det ene ben med ind i liftkøen og smide sine skistave på pisten.

Velfortjent efter en god skidag, så benyttede vi lejligheden til at aflægge Taverna Española et besøg – vi skulle jo have en enkelt Bombardino og et par Weisen med dertilhørende glas.

Aftensmaden var igen en lækker fornøjelse – hjortekød til hovedret – mums. Nu sidder vi igen og nørder med hjemmesiden og overvejer at sætte en film på, men det ender nok med et afsnit KLOVN eller to.

Torsdag den 12. januar 2012

Torsdagen blev igen en dag præget med en masse skiløb – 63 km downhill fordelt på 38 lifter. Vi havde i dag valgt at køre den grønne ”Sella Ronda” tur med et par afstikkere når vi fandt nogle gode pister eller andre spændende begivenheder.

Vi måtte desværre sande, at vores øjemål et par gange to fejl når vi så en god pist fra liften. Når vi nåede ind på pisten, så var der mere mark end pist – men sådan kan det gå når vi vil rundt og se det hele. Andre nedløb var til gengæld i verdensklasse, så alt i alt kunne vi tage nogle gode gennemløb med i rygsækken når vi forlod et sted for at komme videre til det næste. Sammenlignet med i går, så var menneskemængden ikke den helt store, så det var lækkert uden de større liftkøer.

Da klokken slog 13.00 var vi klar på at indtage dagens frokost – og det tog sin tid. Mads – Kristoffer stod i kø i over 30 minutter – yderst uhørt på en skirestaurant i uge 2. Vi kvitterede med at hjælpe med afrydningen, så stedet blev to glas fattigere.

På vores hjemrejse kom vi tilfældigt forbi vores bar fra i tirsdags - Piz Seteur. Til vores store overraskelse, held og mandlige opfattelse, så var der gang i baren med to søde go-go girls. Vi måtte stoppe – ikke for at købe en drink eller to, men blot for at nyde udsigten og få skudt et par film og et par billeder.

Vi var tilbage i Canazei området omkring 16.20, hvor der så var plads til et par hurtige nedfarter inden vi kunne tage den sidste lift op kl. 16.39 – den lukkede kl. 16.40 – timing må det kaldes. Sidste nedfart var helt ned til byen, en lille tur på cirka 5,3 km.

Det sædvanlige pit stop på Taverna Española skulle ikke springes over. Vi havde i øvrigt fået nyt navn dernede – de kalder os ”Bombardino drengene”. Det kunne hænge sammen med at vi ALTID skal have to fad og to Bombardinoer. Ja, man kan sige meget om den drink, men den giver varmen i begge ben. Med i dagens klumme, så skal det nævnes at vi IKKE tog nogle glas med fra afterski i dag.

Afterski i Østrig betyder Happy Hour jo altid dobbelt op – i Italien betyder det blot rabat. Køber vi to øl så får vi én gratis og køber vi to Bombardinoer, så er den €1 billigere. Hmm, det giver ikke mening i vores ideologi om mer vil have mere… Man skulle næsten tro, at det var nordjyder som stod i baren.

Kokken havde igen vist sig fra sin bedste side, og lavet en fantastisk tre-retters menu. Det kunne godt være, at vi skulle være knap så konservative og bestille et glas vin eller en pilsner i morgen fredag. Vi har siden de halvtørre sandwich lørdag aften nægtet at drikke andet end vand i restauranten til aftensmaden.

Fredag den 13. januar 2012

Som datoen antyder, så kunne dagen indeholde overraskelser som vi ikke havde set komme, og det skete præcis som antaget. Natten over havde blæsten og dermed også vinden taget til over Canazei by, hvilket betød at store dele af lifterne i området var lukket. Nu var gode råd dyre, vi havde sat os for mål at køre i området Mamolada men alle lifter der skulle føre os videre mod denne del af Sella Massivet var lukkede.

Vi valgte derfor at køre rundt på den anden side af bjerget – ligesom et hav af andre mennesker. Liftkøer bliver bare aldrig os. De mange liftkøer i formiddagstimerne påvirkede vores kilometerregnskab – vi nåede kun op på 53 km downhill.

Inden frokost valgte Mads – Kristoffer at sætte sig ovenpå Kims stave i liften som han havde valgt at placere ved Mads´s sæde, det betød at Mads faldt af liften, spredte sit udstyr og stoppede liften i adskillige sekunder i bedste dansker stil - die dumme Dänen.

Frokosten bestod af en meget lækker pasta ret, godt krydret med hvidløg – vi havde stort set samtlige lifter for os selv resten af dagen.

Dagens skiløb var en blandet omgang – nogle pister var ganske gode, mens andre var en omgang pap. Godt vi IKKE skal på pisterne i den kommende uge. De halvringe pister bevirkede at vi røg tidligere til afterski. Det var nu kun godt for vores glashøst – det blev til 4 i løbet af en time. Vi måtte også lige have et par Bombardinoer eller 6 inden vi kunne modtage vores afrejseinformationer. De øvrige selskaber vi har rejst med plejer at holde en samlet afrejseinformation for alle gæsterne eller komme rundt til hver enkelt. I dag måtte vi komme til guiderne for at få et afrejse A4 ark vedr. morgendagens hjemtur. Ikke optimalt i vores optik.

Efter vi havde stillet skiene i skikælderen besluttede vi os for at gå en tur op i byen med vores kameraer - der skulle gerne laves et par gode billeder til galleriet. I det lokale supermarked mødte vi faktisk Bombardino-manden, så solgte os to flasker. Det skal nok blive hyggeligt på afterski i Danmark.

Aftensmaden var igen en sand fornøjelse. Man må sige at køkkenet virkeligt har oppet sig efter den sløve start – så stor ros til dem herfra.

Lidt nu sidder vi IGEN og nørder med hjemmesiden inden vi skal pakke og måske når vi et afsnit KLOVN på computeren.

Lørdag den 14. januar 2012 og Søndag den 15. januar 2012

Vækkeuret ringede en halv time tidligere end normalt i dag, da vi skulle nå at få pakket det hele sammen så vi fik en hel dag på ski. Vi havde en plan om at tage til Mamalada - et område som vi havde fået anbefalet af de øvrige gæster og guider. Vejret tegnede til at blive en god dag på ski, men da vi kom over i Mamalada-området måtte vi sande at vi har havnet i en fryseboks. Det var mildeste talt koldere end kold!

Derudover var pisterne præget af gårdagens blæst, så de var meget isede og yderst hårde at køre på. Vi prøvede at få varmen med en varm chokolade - dog uden held, så vi kvitterede med at låne en fin bakke til alle vores glas.

Men vi lod os ikke slå ud, så da vi kom til toppen (3.200 meter) var skiløbet perfekt en kilometers penge indtil vi nåede et stort glidestykke med is længere på bjerget som gjorde skiløbet til ren overlevelse. Vi følte os faktisk som nybegyndere igen. Et par ture blev det dog til inden vi satte kursen retur mod Canazei-området.

Vi havde brug for en varmepause, så fandt et hyggeligt sted i solen hvor vi kunne varme os selv op igen. Vi slog to fluer med et smæk og fik en rigtig god pizza med dertilhørende Weissbier. Vi lod dog glassene blive denne gang.

De sidste par timer af årets skiløb gik med at få en masse kilometer tilbagelagt, så vi kunne nå et samlet mål på 55 km's downhill pr. dag - samlet resultat på 454 km's downhill fordelt på 253 lifter. 

Efter årets sidste nedfart smuttede vi tilbage på hotellet, hvor vi nåede en enkelt pilsner og et hurtigt bad. Vi skulle jo gerne være velbarberede og velduftede til vi ramte Danmark igen. Vi havde lidt tid til overs, så endnu et stykke pizza blev købt og spist inden vi kunne satte os ombord i Haarby-bussen med kurs mod Danmark.

Turen hjem af gik pænt stærkt - i Italien oplevede vi at blive overhalet af en politibil med udrykning. Vi troede at vi blev stoppet, men de skulle nok bare vise deres nye lysshow på toppen af bilen. Vi blev vækket lidt nord for Hamburg inden morgenmaden kunne indtages. De sidste mønter skulle bruges, så vi to kopper kaffe blev købt - pris: € 7,30. Man må sige, at de var købt og betalt.

Kim valgte så at tabe sin kaffen ned på gulvet, da han sad og fumlede med et par ørebøffer. Om det var utilfredshed med prisen eller manglende lyst til at nyde kaffen skal være usagt, men gulvet omkring os blev da lige lidt renere end tidligere.

Kl. 12.00 ramte vi Kolding hvor vi skulle skifte bus mod Horsens & Randers. Ved bus skiftet fik vi en lille overraskelse da den bus som Mads skulle over i kun kørte til Aarhus, Kim blev derfor sat over i en anden bus. Vi måtte derfor fortsætte uden hinandens gode selskab det sidste stykke. Som plaster på såret blev Kim sat af ved Sdr. Borup afkørslen i stedet for ved Randershallen så han havde lidt kortere hjem. Alt i alt en super god skiferie med masse af fint skiløb, god mad, et par pilsnere eller mange, et par glas eller tre samt en masse gode oplevelser - alt sammen krydret med en hel del Bombardino'er.

Hvor turen går hen i 2013 må stå lidt hen i det uvisse indtil videre, men det ender nok med en tur til Østrig. Canazei var en god destination, men hyggen fra Østrig var yderst savnet.