Fredag den 4. januar 2013 & lørdag den 5. januar 2013

Ja, så blev det dagen hvor vi atter skulle bevæge os ned mod syden for at komme på ski. Denne gang gik turen med hotelbus til Alpe d'Huez. Turen startede som vanligt med et skønt smørrebrødsorgie fremstillet af vores kære Kisser. Der blev sendt lange blikke efter den lækre mad af de andre medpassagerer (og stewarden sendte os et eller to sure blikke, da det rent faktisk ikke er tilladt selv at medbringe mad og drikke, hehe). Selve turen ned gennem Tyskland gik forholdsvis gnidningsløst. Vi skulle dog lige skifte bus undervejs, da der var en mindre fejl på den første bus. Dog skal det til personalets ros noteres at busskiftet forløb ganske gnidningsfrit og hurtigt.

Det samme kan dog ikke siges om vores franske chauffør som skulle køre os op til vores destination efter at vi var vel ankommet til Frankrig. Han var vist lidt for optaget af at flirte med hans co-driver til at opdage at han kørte os halvvejs til Le 2 Alpes i stedet for Alpe d'Huez. Flot klart Hr Baguette!!!. Efterfølgende måtte een af vores medpassagerer guide superchaufføren tilbage på rette vej, så vi kunne komme ud på ski inden pisterne lukkede. Heldigvis blev vi kun godt en time forsinket af denne ufrivillige sightseeing i de franske alper, så lige inden middag kunne vi endelig spænde plankerne på fødderne og begive os ud på de skønne solbeskinnede pister.

Resten af dagen gik med at hygge cruise på de pister vi nu lige kom til og se om vi kunne huske hvordan det nu liiiige er man styrer sådan nogle ski. Og efter et par nedløb begyndte det at gå ganske godt for os alle. Vi fik også afprøvet et lille stykke offpiste, som resulterede i at Kim måtte ned og nærstudere sneen, mens Anne-Mette i FLOT stil klarede sig sikkert ned uden uheld (og så ser vi helt bort fra at hun valgte en knap så stejl rute som vores to kære vovehalse, ikke også?)

Efter en skøn dag på pisterne gik turen hjemad til hotel La Refuge, hvor vi blev indkvarteret i et ganske nydeligt værelse, som dog var en lille smule småt - men hvad pokker, vi skal jo heller ikke sidde der og trille tommelfingre hele dagen, så vi klager ikke :-)

Anne-Mette startede med at smutte i bad, mens drengene klarede proviantering af snacks og drikkevarer hos den lokale købmand. Da drengene også var blevet vasket, kunne vi rene og tilfredse sætte os til bords i hotellets restaurant og indtage en dejlig aftensmad i form af en pålægstallerken og dertilhørende godt brød. Mums.

Nu er vi mætte og lidt småtrætte. For selvom det er muligt at ligge og sove i en hotelbus, så sover man altså ikke pokkers godt på de hårde sæder, mens bussen drøner hen ad motorvejen. Så der bliver vist ingen problemer med at falde i søvn i aften i vores dejlige bløde senge på hotellet :-) 

Søndag den 6. januar 2013

Vækkeuret ringede første gang kl. 07.45, men vi vil lige ligge 5 minutter længere. 5 minutter blev til 10, som blev til 15 og førend at vi havde fået rejst os fra de behagelige senge, så var klokken slået 08.15. Det der med at ligge 5 minutter længere passede egentlig meget godt på vores nattesnak. Kim og Mads er stor tilhænger af fænomenet og begrebet snooze, mens Anne-Mette hellere vil stå op til tiden!

Det at bo på et klubhotel har mange fordele, én af dem er morgenbordet. Vi kunne tage imod og vælte os i et stort udvalg af diverse morgenmadsprodukter, således at energidepotet var opfyldte inden take off. Lækkert var det uden tvivl.

Vi havde aftalt at tage med på dagens pistevisning, så da klokken blev hen af 09.15 fik vi. Lettere forsinket kom vi på bjerget med det resultat at vi fangede halen af ”Kaffe-kage holdet”. Anne-Mette sprang på, mens Kim og Mads prøvede at fange ”turbo holdet”. Dem kunne de ikke fange, så de kørte rundt i toppen af området i stedet for. Det gav et par rigtig gode nedfarter af bl.a. ”Le Tunnel og ”Sarenne”. Omkring middagstid mødte vi alle dog igen til en omgang fælles frokost på klubhotellet. Igen en god fordel ved at bo på et klubhotel – frokosten er bedre og billigere end den du finder på bjerget!

Anne-Mettes tur med ”kaffe-kage holdet” havde begejstret de to drenge, så de valgte at tilslutte sig dette hold over middag. Guiden Maja valgte allerede inden afgang at bidrage med et styrt i bedste ”Teamhub” stil. Jow jow – det var en hyggelig eftermiddag.

Det blev til et par ture inden at vi splittede op og kørte et par ture for os selv. Den sidste energi skulle brændes af inden vi halvtrætte og dagsmætte af skiløb kunne sætte kursen mod hotellet. Det blev til et par enkelte af de kølige inden et velfortjent bad ventede.

Dagens middag bestod af marinerede tigerejer, nøddestegt svinemørbrad og panna cotta til dessert. Hold da helt ferie det smagte himmelsk. Det smagte så godt at Kim & Mads fik tilbudt en ekstra omgang hovedret. Yderst god service netop fordi at fransk gourmet ellers tidligere har betydet ”for lidt”.

Aftenen blev brugt på en lille byvandring, lidt nørdderi og hygge.

Mandag den 7. januar 2013

Dagen i dag startede atter med en skøn morgenbuffet, hvorefter vi straks skyndte os at hoppe i skistøvlerne og få spændt ski på, så vi kunne nå op til mødepunktet i tide i dag til endnu en omgang pistevisning med guiderne. Det lykkedes os i fin tid at komme op til mødestedet - endda med et enkelt "opvarmningsnedløb" på en næsten urørt piste - sikke en skøn måde at starte dagen på! :-)

Anne-Mette valgte i dag at hoppe med på "stræber-holdet", mens Kim og Mads smuttede med "turbo-holdet" ud og gøre de sorte pister usikre. Med høj solskin og fabelagtig sne fik begge hold nogle fantastiske nedløb med i bagagen, inden skiene vendte snuderne mod hotellet til en lækker middagsmad og en dejlig kold fadøl. Mums!

Efter at have nydt et fabelagtigt måltid, tog Mads og Kim (efter at have tanket de tomme lommelærker op) endnu en gang ud på pisterne sammen med turboholdet, mens Anne-Mette besluttede sig for at tage en lille slapper om eftermiddagen, og smutte op i byen og hygge-ose lidt.

Da turbo-holdet sluttede kl. 15:30 og guiden Jonathan havde stoppet liften to gange i løbet af dagen, snuppede Mads og Kim lige et par ture mere ned af diverse sorte pister, inden de vendte ski-snuderne hjemad mod hotellet. Dog præsterede Mads lige at halvvejs tackle et skilt og en kvindelig skiløber, inden de snuppede den sidste lift hjem til hotellet :-)

Vel hjemme på hotellet syntes Mads lige at han havde lidt ekstra energi, så han drønede da lige ud på en frisk lille 6 kilometers løbetur, mens Anne-Mette og Kim skrev klumme og gik i bad hjemme på værelset. Hvem pokker har puttet så mange duracell batterier i den mand??

Nu står resten af aftenen på lækker lækker3-retters aftensmad, hvorefter der er arrangeret binko-banko af guiderne, så det skal vi nok få det pænt sjovt med :-)

Bonusinfo til aftenens binko-kanko arrangement:

Anne-Mette vandt både 1. nummer, 1. række og 2 rækker - det resulterede i både honning, marengs og 1stk fadøl + en trøste-fadøl til den der sad til højre (Kim)

Tirsdag den 8. januar 2013

Onsdag den 9. januar 2013

Det var atter engang svært at komme ud af fjerene i dag, men det lykkedes dog at komme ned til morgenmaden kl. 9, og vi var ligesom i går ude på pisterne ved 10-tiden. Vejret viste sig igen for sin bedste side – høj solskin!

Men inden vi beretter om vores tur på den berømte ”Le Tunnel”, så kan vi fortælle at tunnelen, der er oplyst af lysstofrør, er 200 meter lang og ligger i præcis 3.000 meters højde. Selve tunnelen har et fald på tre procent, så man glider nemt igennem på ski. ”Le Tunnel” udspringer af bjerget af Pic Blanc”.

Torsdag den 10. januar 2013

Dagen i dag var en lidt blandet dag. Dagen startede med at vi kom op og af sted i ordentlig tid. Vejret var lettere overskyet, men stadigvæk ganske acceptabelt skiføre.

Vi nåede et lille opvarmningsløb inden vi mødtes med de øvrige Danski-gæster. Vi skulle nemlig af sted på ”guidernes favorit”. Anne-Mette valgte at køre med Maja alt imens at drengene valgte at køre med Rune og hans turbohold.

Turen med Rune gik rigtig godt til trods for det kolde vejr. Vi nåede hurtigt toppen af Pic Blanc, hvor der ikke var mange skiløbere. Det gav os én af dette års bedste nedfarter. Vi valgte, ikke overraskende, Serennen! Mens drengene gav den gas kørte Anne-Mette på en masse blå og røde pister sammen med de øvrige på ”stræber-holdet”. Ja, Danski opererer med tre hold: Kaffe-kage, stræber og turbo-holdet.

Vi mødtes alle til velfortjent frokost på Hotel Refuge. Efter en god solid frokost valgte vi igen at tage mod pisterne. Alt imens vi kæmpede os igennem dagens frokost var snevejret begyndt udenfor – herligt, fordi der virkelig er begyndt at mangle nysne på pisterne.

Drengene røg af sted mod et par sorte pukkelpister mens Anne-Mette lynede ned af de røde og blå pister.

En lille sky havde omkring kl. 14.30 placeret sig omkring pisterne, hvilket gjorde det svært at se noget. Det gjorde at skiløbet blev mere dansk end flot og fantastisk. Men hvem brokker sig over nyfaldet sne?

Omkring kl. 16.30 var vi alle samlet igen. Dermed var der både tid og plads til et par af de hurtige inden vi skal sted på kælketur i aften – det skal nok blive spass!

Aftenens kælketur blev lige så sjovt som forestillet. Det blev til et par sjove og grinende nedfarter på vores lånte ”røvkælke”.

Kim præsteredeaf flere omgange ret så effektivt at tackle Mads på vej ned af bakken, og Anne-Mette havde nærkontakt med hegnet foran stoleliften, med dertilhørende flot blåt mærke på ryggen til følge.

Efter kælketuren ventede endnu en dejlig middag i restauranten inden vi kunne nappe os et velfortjent bad.

Fredag den 11. januar 2013

Dagen i dag bliver en dag som kommer til at stå på listen over de ”bedste skidage ever”. Vi vågnede op til snevejr, og kunne ved selvsyn konstatere at tordagens snefald havde fortsat natten over. Ifølge vores oplysninger, så var der faldet min. 30 cm sne i byen og endnu mere oppe på bjergene.

Guiderne havde arrangeret ”jagten på de sorte pister”. Kim og Mads takkede ja til tilbuddet om at blive ”rykket rundt” på de sorte pister, alt imens at Anne-Mette havde allieret sig med et par af hotellets andre gæster.

Snefaldet havde medført lukning af toppen, så vi måtte finde lavereliggende sorte pister at udfordre. Men det var nu heller intet problem. Der var powder overalt og ikke ret mange ude på bjerget, så det var ligesom at være i heaven. Vi var 5 gæster og 2 guider (Jes og Jonatan) med på turen, og på de to første nedfarter ned af den sorte pukkelpiste ”-” havde vi ikke mindre end 36 styrt! En nedfart tog mellem 45 – 60 minutter. Jo – vi hyggede!

Omkring frokost satte vi kurs mod hotellet igen, hvor kokken havde en lækker grillbuffet på menuen. Drengene kom først og kunne ikke forstå at Anne-Mette ikke var kommet ned endnu… Men hun var ude at nyde det gode skifører, og havde næsten ikke tid til at komme ind til middag, da hende og "hygge-banden" havde fundet en fabelagtig blå piste at drøne rundt på!

Efter frokost fortsatte drengene på den anden side af Alpe d’ Huez, hvor vi havde nogle fantastiske nedløb. Det blæste så meget på toppen, at én af gæsterne måtte gå baglæns for ikke at vælte! Efter et par gode ture, valgte Jonatan at køre hjem. Det gav så mulighed for at køre lidt offpist. Begrebet ”offpist” tog Mads lidt for bogstavligt, da han kom i klemme mellem pisten og et meget uskyldigt grantræ! På vejen hjem til hotellet tittede solen frem, og endnu en dejlig skidag kunne skrives på cv’et.

Hjemme på hotellet kunne vi nå en hurtig pilsner inden et bad ventede. Vi skulle nemlig skynde os fordi vi skulle deltage i bordfodboldturneringen. Kim og Mads forsvarede ”Teamhub” på bedste vis. Faktisk nåede de i finalen, hvor de så tabte 10 – 0. Hovsa!

Klokken 19 kunne vi sætte os til borde, hvor hotelmutter Anne Mette havde kaldt til samling. Hun ville afprøve ideen om at lade gæsterne spise samlet. Et godt initiativ, da der var god stemning mellem alle. Guiden Rune sad ved vores bord - en hyggelig blikkenslagersvend fra Hvidovre. Han var af sted som hotelpersonale sidste år, så han kunne fortælle en masse gode historier. Han kalder blandt andet en franskmænd for en franner og kalder kokkens gastronomi for æggekage! Jow jow…

Den ene time tog den anden og lige pludselig var klokken blevet mange, og det var på tide at komme op på værelset og pakke sammen. Mads valgte dog lige at blive en lille halv time længere, da han - til Kim og Anne-Mettes store morskab - lige pludselig fandt ud af at han skulle fotografere en meget smuk biopejs fra forskellige vinkler… Biopejs!

Lørdag den 12. januar 2013 og Søndag den 13. januar 2013

Vi var tidligt oppe – faktisk kl 07:45, da vi ville have det bedste ud af dagen. Værelset blev pakket, drikkevarerne blev gravet fri fra gårsdagens snefald og bagagen placeret i loungen nede ved baren, så vi kunne komme på ski. Skiløbet var igen helt perfekt. Nysne, solskin og klart vejr var blot tre af ingredienserne i dagens cocktail. Funparken blev også besøgt et par gange, hvor Anne-Mette tog et par gode billeder af de flyvende drenge. Way to go girl!

Som nævnt, så var dagen i dag hel perfekt, så vi havde næsten ikke tid til at holde frokost. Dog havde vi en lille mellemregning med Anne-Mette som skulle klares inden afgang. Det var noget med en varm chokolade og en cepres med nutella som betaling for en turned over en sort pukkelpiste tidligere på ugen. Vi fandt et hyggeligt sted i Oz by. I øvrigt vores første chokolade/rom pause på hele turen…

Vi landede igen på hotellet omkring kl. 15, så vi kunne nå den lækre afrejsebuffet og et velfortjent bad inden at kursen skulle sættes mod Danmark. Mens Mads var i bad, besluttede Kim og Anne-Mette sig for lige at låne Mads's kamera og tage nogle flere billeder af den meget meget interessante biopejs til ham, da han åbenbart kun havde formået at få taget 3 sølle billeder selv. Nu er der i hvert fald mindst 12 billeder af pejsen som han kan få glæde af! Efter endt bad, skulle bagagen slæbes ned til de ventende busser. Og hold nu op – hvornår lærer vi det? Vi har godt nok meget med selvom vi har lært at begrænse os i løbet af årene.

Køreturen fra Alpe d’ Huez ned til holdepladsen, hvor bussen til Danmark, skulle ske i en minibus med trailer. Og ja – den var pakket til bristepunktet. Da vi havde fået pakket al bagage ned fra Refuge-gæsterne ventede gæsterne fra Eclose-hotellet stadigvæk. De kunne ikke helt klokken, så de kom lidt i fem. Så var gode råd dyre – ned i midtergangen med al bagagen. En god ide syntes vi selv, men vores sure franske chauffør var ikke helt med på den ide til stor frustration for både et par gæsterne og guiderne. Konklusionen blev at den ene flybus skulle have vores bagage med ned.

Et par timer senere ankom vi til holdepladsen, hvor vores danske bus ventede. Vi havde regnet med at møde en oplagt bus-attendant, men øh nej! Magen til mere sur, ligeglad og uinteresseret person skal man lede længe efter. Hvis guiderne fortjener et 10-tal i service og imødekommenhed, så får ham der fætteren minus 10.

Vi skulle slå tiden ihjel og da vi ikke havde set en eneste film, så blev hjemturen brugt på at se film, spise turens første pose chips og drikke et par kolde cola’er.

Alt imens bussen triller mod Danmark sidder vi her og gør status over endnu en vellykket skiferie med masse af godt selskab, godt skiløb, god mad, hyggelige stunder og et snarligt på gensyn i 2014! Over and out!