Destination: Årets Teamhub tour går i år til den Franske by Alpe d'Huez. Afrejse fredag den 4. januar 2013 med hjemkomst søndag den 13. januar 2013. I år har vi hoppet på en Hotelbus.

Vi bor på Hotel Le Refuge som er et Danski´s 3 hoteller i Alpe d'Huez. Hotellet er beliggende ved pisten og tæt på centrum. Vi har i år halvpension med stor morgenmadsbuffet og 4-retters menu.

Skiterræn for enhver smag Alpe d'Huez ligger i 1.850 m. højde og byder på skiløb for enhver smag. Skiterrænet omkring byen gennemkrydses af 245 km. pister forbundet af 87 lifter. Som begynder på ski kan du glæde dig til lange brede nedfarter ad grønne og blå pister tæt på byen. Let øvede og øvede har gode af muligheder for lange ture rundt i systemet. De nye lifter mod gletscheren ved det højeste punkt Pic Blanc i 3.330 m. højde giver endnu større fleksibilitet i området. Fra gletscheren finder du de stejlere pister og de to sorte pister Le Tunnel og den 16 km lange Sarenne.

Byliv med alt hvad hjertet begærer Danskis hoteller ligger i den gamle bydel med restauranter, barer og diskoteker lige uden for døren. Få hundrede meter fra hotellerne ligger byens veludstyrede sportscenter med faciliteter som squash, tennis, badminton, indendørs fodbold, spinning, fitness m.v. Efter en god dag på ski, har I også muligheden for at nyde en tur i byens store opvarmede udendørs pool eller en tur på skøjtebanen.

Læs meget mere om selve skiområdet her.

Se vejrudsigt og snemeldinger her.

Deltagere:  Anne-Mette, Kim og Mads

 

Copyright © Teamhub.dk